Motiver i det abstrakte maleri

På kreativ-frikvarter-måden


Jeg maler, fordi det gør mig glad 

Og fordi jeg ikke kan lade være.

Det bliver et kreativt frikvarter i hverdagen, hvor min hjerne lige kan få en pause. 

Jeg hedder Karina - jeg maler abstrakte malerier på Kreativ-Frikvarter-måden.

- og hvad betyder det så?

Mit fokus

Jeg er vild med farver, fordi de lyser op og skaber liv og godt humør.

Jeg har fundet ud af, at det at male giver mig energi og hverdagsglæde og det er virkelig noget jeg glæder mig til at gå i gang med.

Og ud over, at jeg selv synes det er en lækker måde at arbejde på, så håber jeg, at jeg med mine malerier og kurser, kan være med til at give den grundtilfredshed videre til mange flere familier end min egen.

 

Jeg har altid malet. 

Siden jeg blev introduceret for akrylmaling i folkeskolen af min formningslærer.

Ja, det hed det dengang.

Ikke billedkunst som i dag. 

Og jeg har altid kunnet mærke, at det har skabt 'bobler' af glæde i maven.

Jeg har kunnet slappe af.

Og jeg har nydt det.

På den måde bliver man jo draget af det man elsker - og vil have mere.

Ligesom hvepse til ungernes is en varm sensommerdag.

 

*** 

 

Under min uddannelse til pædagog, fik jeg indsigt i, hvordan vores hjerner er bygget op.

Jeg forstod pludselig, hvorfor jeg elskede det kreative arbejde så meget.

Det gav mening nu.

For nu så jeg koblingen mellem teorien og den glæde, jeg havde mærket i al den tid.

Dét blev for alvor startskudet til at male. 

 

***

 

I 2014 begyndte jeg lige så stille at undervise i abstrakt maleri.

Først på aftenskole og ret hurtigt også i min egen virksomhed.

I en glidende overgang blev jeg mere og mere kunstner og underviser end pædagog. Både følelsesmæssigt og helt konkret, når jeg målte mine arbejdstimer i døgnet.

Det betød, at jeg til sidst var nødt til at beslutte mig for, hvor jeg ville placere mig. Og selvom jeg var rigtig glad for mit arbejde som pædagog, kunne jeg mærke at det var det andet, jeg var nødt til at forfølge.

Jeg fulgte mit hjerte.

 

Jeg har fået øjnene op for, hvor frit det er at bruge online undervisning. 

Både for mig som underviser, men især også dig, der modtager viden. 

 

 

Mine egne malerier

Jeg har ikke et fysisk galleri, men udstiller jævnligt.

Ved henvendelse viser jeg meget gerne frem på min hjemme-adresse. Altid ganske uforpligtigende. Ring eller skriv til mig og aftal et tidspunkt.

 

Jeg bliver rigtig glad, når folk siger til mig, at de kan genkende min malestil. For det er noget jeg har arbejdet meget med – altså det at få et “male-sprog” som kan genkendes.

 

Jeg har efterhånden udstillet en del steder og det er noget jeg holder rigtig meget af

- her ser du et udsnit


 

Pavillonen i Løkken

Aalborg i Farver, Aalborg

Sol og Strand, Hune

Hune Bageren, Hune

Mygdalhus, Mygdal

Kreabørs, Nordkraft Aalborg

Kreativ Marked, Biersted

Sognegaarden Vadum

Hune Bageren, Hune

PJ AUTO Vadum

Politigården Aalborg

Borgerservice Pandrup

Pinseudstilling, Kunstskoven Frederikshavn

IFNs foreningslokaler, Nørhalne

Forårsmarked, Dronninglund Hovedgaard og Savværk

Sol og Strand, Hune

Botilbudet Birkely, Aabybro

Hune Bageri – Café, Hune

Lægerne Postvænget, Aabybro

Hotel Søparken, Aabybro

Systemate A/S, Indkildevej Aalborg SØ

Aalborg Universitet, Aalborg

Aabybro Plejehjem

Knivholt Hovedgaard, Frederikshavn

Julemarked, Dronninglund Slot

Hune Bageri – Café, Hune

Vadum Skole, Vadum